Projektplan
Faser og forløb
Projektet løber over to år fra primo februar 2009 til primo februar 2011 og indeholder fem større aktivitetsfaser:
-
Vidensafklaring og undersøgelsesdesign: Kortlægning af aktørernes aktuelle viden og eksisterende metoder til at inddrage slutbrugere i forbindelse med udvikling af læremidler. I forlængelse heraf udvikles et undersøgelsesdesign for fase 2.
-
Antropologisk undersøgelse: Feltstudier gennemføres på 6 skoler og 6 Centre for Undervisningsmidler, hvor udvalgte lærere, elever, skolebibliotekarer og pædagogiske konsulenters brug af og vejledning i brug af læremidler følges og beskrives. Kontrolstudier gennemføres på 6 andre skoler.
-
Idé- og metodeudvikling: På baggrund af fase 1 og 2 udvikles nye metoder til inddragelse af slutbrugere. Den antropologiske undersøgelse lægges til grund for en analyse, der skal generere ideer og sandsynliggøre nye markedsandele og designpotentialer.
-
Prototypetest: De involverede forlag udarbejder på baggrund af den forudgående idéudvikling i innovationsnetværkene mock-ups eller koncepter for produktudvikling, der testes i innovationsnetværket i forbindelse med workshops og teknologimedierede aktionslæringsforløb. UNI-C bidrager med forslag til nye distributionsformer.
-
Vidensspredning: Den indsamlede viden og metodeudvikling formidles løbende via netværk, elektronisk platform og eksperimentel web-TV, der spreder viden om feltstudierne.
Find og download den detaljerede aktivitesplan for de fem faser i højre side.
Ansvarlig for siden: Ditte Bjerrisgaard Bundesen,
dbbu@ucl.dk.
Senest opdateret den 30. november 2009.