Status forår 2010

Hvor har BIDL været, og hvor er BIDL på vej hen?

De seneste årtier er der investeret en del ressourcer i at fremme brugen af digitale læremidler og læringsressourcer i folkeskolen. It-infrastrukturen er blevet udbygget. Lærernes digitale kompetenceudvikling er blevet sikret med de pædagogiske it-kørekort. Nye E-tjenester bliver jævnligt udbudt. Og i perioden 2004-07 gennemførte regeringen en ambitiøs satsning, programmet It i Folkeskolen (ITIF), der bl.a. gav forlagene mulighed for at søge midler til at udvikle digitale læremidler, samtidig med at kommunerne kunne søge om midler til computere til alle elever i 3. klasse og til at implementere it-strategier på alle niveauer fra klasserummet til kommunens overordnede indsats.

På trods af den massive indsats er lærebogen stadig den mest udbredte læremiddeltype i folkeskolen, og forlagene melder samstemmigt om problemer med at få skabt et marked for digitale læremidler. Derfor vil læremiddel.dk med Brugerdreven innovation af digitale læremidler udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgang til markedet, der kan styrke det erhvervspolitiske sigte via brugerdreven innovation af digitale læremidler.

Projektet påbegyndtes 1.2. 2009 og afsluttes 1.2.2010, så vi er lige nu godt og vel halvvejs. Vi har ca. 40 deltagere - fra forskere, forlagsredaktører og læreruddannere til lærere, bibliotekarer, elever og CFU-konsulenter. En af de metoder til innovation, projektet afprøver, er at anvende antropologiske feltstudier af brugerne. Hensigten er at kunne afdække lærere og elevers behov i forhold til digitale læremidler, så denne viden kan anvendes, når vi i maj måned skal udvikle prototyper på nye digitale læremidler. Antropologerne i projektet gennemførte i efterårssemesteret 2009:

• 24 dages observation af brugere i 6 klasser på 6 danske skoler
• semistrukturerede interview med og videooptagelser af 41 brugere
• besøg hjemme hos 6 lærere og 6 elever for at samle data om brug af medier uden for skolen

Gennem analyser af data fra antropologernes feltstudier har det været muligt for os at opstille seks anbefalinger til producenter af digitale læremidler. Det digitale læremiddel skal:

1. være enkelt at anvende
2. udnytte særlige muligheder for at arbejde produktorienteret
3. muliggøre interaktion med andre resurser/læremidler
4. kunne differentieres i forhold til elevernes niveau
5. give mulighed for gensidig undervisning
6. være distributivt

Det digitale læremiddel skal være enkelt at anvende

Både lærere og elever i undersøgelsen pointerer hyppigt, at digitale læremidler skal være

• enkle
• ikke teknisk krævende
• hurtige at sætte sig ind i

Læremidlerne skal være brugervenlige (her tænkes fx på simple brugerflader som på en TomTom, en Ipod eller på hjemmesider som YouTube eller Facebook). Når lærerne taler om teknik, taler de i øvrigt ikke først og fremmest om teknik i de digitale læremidler, men derimod om de tekniske muligheder for at gennemføre undervisning med læremidlet på skolen: Fungerer skolens netværk stabilt? Kan læremidlet anvendes på skolens pc'er? For lærerne er ikke-fungerende netværk den væsentligste barriere for implementeringen af digitale læremidler i den danske folkeskole.

Det digitale læremiddel skal udnytte særlige muligheder for at arbejde produktorienteret

Læremiddelsproducenter bør nøje overveje, hvilke elevprodukter der kan komme ud af arbejdet med det digitale læremiddel. De digitale læremidler rummer muligheder for at eleverne kan udarbejde produkter, der er flotte og ser professionelle ud. Det er for mange elever en afgørende motor i læringsarbejdet. Det er desuden vigtigt, at læremidlet indeholder overvejelser over, hvordan eleverne etablerer ejerskab til de produkter, eleverne skal udarbejde - og hvordan produkterne kan knytte an til den efterfølgende undervisning.

Det digitale læremiddel skal muliggøre interaktion med andre resurser/læremidler

Et digitalt læremiddel skal kunne gå ud over sig selv og interagere med resurser uden for læremidlets didaktiserede univers: Det skal være muligt at hente andre materialer ind, mens man arbejder med læremidlet - det digitale læremiddel skal kunne "tale" med andre læremidler. Majoriteten af både lærere og elever i undersøgelsen peger på dette som et afgørende behov. Læremidlet skal desuden tydeligt beskrive, hvordan denne interaktion med andre resurser kan etableres.

Læremidlet skal være tydeligt om de udfordringer, der ligger i at tænke læremidlet sammen med andre resurser. Lærerne ser det som en styrke, når læremidlet fx opstiller kriterier for - eller vejleder læreren i at opstille kriterier for - elevernes søgninger på internettet.

Digitale læremidler skal desuden give mulighed for, at eleverne kan gøre brug af deres eget digitale udstyr i skolearbejdet. Eleverne skal fx kunne bruge kameraer i deres mobiltelefoner, hvis der er brug for at dokumentere et forsøg i fysik, lave en lommefilm i modersmålsundervisningen eller lignende.

Det digitale læremiddel skal kunne differentieres i forhold til elevernes niveau

Digitale læremidler rummer betydeligt bedre muligheder end analoge for at differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elevs niveau. Det skal det digitale læremiddel udnytte. Fx er det muligt, at tekster i det digitale læremiddel findes i et større antal adapterede udgaver, der passer til forskellige elevers læseniveau.

Læremidlet skal desuden give eleven feedback, når han arbejder og løse opgaver selvstændigt - gerne således at læremidlet kommunikativ interagerer med eleven udover blot de typiske svar: 'rigtigt' og 'forkert'. Blandt eksemplerne på en sådan kommunikation er såkaldte interaktive assistenter, der leverer faglig viden på tidspunkter, hvor eleverne har brug for en specifik viden, for at kunne løse en bestemt opgave eller komme videre med deres projekt.

Det digitale læremiddel skal give mulighed for gensidig undervisning

Læremidlet skal gøre det muligt, at elever underviser hinanden. Flere steder i undersøgelsen fremhæver lærerne, at digitale læremidler er særligt velegnede til det, som de ofte kalder social læring. Ikke sjældent er elevernes færdigheder på it-området bedre end lærernes, så det er oplagt at lade eleverne undervise hinanden.

Det digitale læremiddel skal være distributivt

De analoge læremidler formidles i Danmark mere effektivt og systematisk end de digitale læremidler. Læremidler distribueres i Danmark bl.a. gennem Centre for Undervisningsmidler, men de analoge læremidler er pga. deres materialitet langt mere synlige end de digitale. Det er i dag lettere at udstille og skabe opmærksomhed omkring analoge læremidler. Derfor skal vi - i det mindste i Danmark - udtænke nye måder hvorpå digitale læremidler formidles og stilles til rådighed for lærere.

Producenter af digitale læremidler bør også have fokus på, at implementeringen og det daglige arbejde med digitale læremidler skal gælde for alle lærere på en skole. Det kan naturligvis være en strategi at henvende sig til lead-users og håbe på at læremidlet af den vej kanaliseres ud til skolens øvrige lærere, men denne undersøgelses resultater viser, at det er en usikker og ikke særligt effektiv vej at gå.